1a

Jeg hedder Rita, jeg kommer fra Letland.
Nu læser jeg til teknisk designer på HANSENBERG.
Sidste år i projektet Børgehuset Søglimt jeg har  lavet en redegørelse af hvilke krav der er til U-værdier i bygningen, og viste hvordan jeg overholder dem.


Problemformulering

HANSENBERGs teknisk design Hovedforløb1 har fået en opgave at tegne Borgerhuset Søglimt. Borger i Ødis ønsker sig et multihus, med flere funktioner, der kan bruges af alle, -unge som gammel.
Jeg skal svare på flere sporsmøler i denne rapport:
·         Hvad er U-værdi?
·         hvilke krav der er til U-værdier i bygningen i Denmark
·         Hvordan kan regnes U værdier til borgerhuset Søglimt ?
·         Hvordan jeg kan overholder krav?

Problemløsning

Hvad er U-værdi?

U-værdien angiver, hvor stor en varmemængde, målt i W/m²K, der transmitteres (tabes) til udeklimaet, når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige overflade er 1°C.[1]
Jo lavere U-værdi, desto lavere varmetab.
En U-værdi er basalt set isoleringsevnen i en konstruktion som f.eks. en ydervæg. Dette kaldes også for transmissionskoefficienten. U-Værdien fortæller hvor stor en varmemængde målt i Wh der i løbet af en time passerer gennem 1 kvadratmeter af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige side er 1 grad celsius. Altså gælder samme princip her som i lambda værdi: Jo lavere U-værdi des bedre isoleringsevne.[2]
Linjetab, eller den lineære transmissionskoefficient, er betegnelsen for det ekstra varmetab som opstår i fx samlingen mellem konstruktionsdele i klimaskærmen. Det kunne fx være samlingen mellem ydervæg og vindue. Ydervæggen og vinduet har hver sin selvstændige U-værdi, men i samlingen mellem dem forekommer et ekstra varmetab. Linjetab angives med det græske bogstav psi Ψ med enheden W/mK.

Krav til mindste varmisolering og U-værdier i nybyggeri i Denmark

Kravet til mindste varmisolering er beskrivet i Bygningsreglament 1915, Kapitel 7.6

7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele


Kravet om mindste varmeisolering skyldes ikke alene et ønske om energibesparelse, men er også relateret til komfort og risiko for kondens. Det angivne maksimale varmetab gælder for hele bygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i bygningsdelen skal således regnes med. DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet. Kravet til yderdøre gælder for en standardstørrelse på 1,23 x 2,18 m. Yderdøre med glas omfatter f.eks. også skydedøre.
Isolerede partier i glasydervægge og vinduer skal medregnes i det dimensionerende transmissionstab. Kravet er til center-U-værdien. I visse tilfælde, f.eks. ved høje bygninger eller vanskelige jordforhold, kan det være svært helt at overholde kravene til linjetab ved fundamenter. I disse tilfælde kan der accepteres en tilsvarende højere linjetabskoefficent. Det ekstra varmetab skal indregnes i energirammen.
Bygningsdel
U-værdi [W/m 2 K]
Ydervægge og kældervægge mod jord.
0,30
Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 °C eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum.
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum.
0,20
Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede.
0,50
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag
0,20
Yderdøre uden glas.
1,40
Yderdøre med glas.
1,50
For porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 °C eller mere end 5 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum.
1,80
Ovenlyskupler.
1,40
Isolerede partier i glasydervægge.
0,60
Etageadskillelser og vægge mod fryserum.
0,15
Etageadskillelser og vægge mod kølerum.
0,25
Bygningsdel
Linjetab [W/mK]
Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 °C
0,40
Fundamenter omkring gulve med gulvvarme.
0,20
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme.
0,06
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler.
0,20

[3]

Figur 1.

Hvordan kan regnes U værdier til borgerhuset Søglimt?

Til at regner U – værdier jeg bruger Energiberegning med ROCKWOOL Energy Design.[4]
Gratis online energirammeberegninger, varmetabsramme- og U-værdiberegninger samt rentabilitetsberegninger for nybyggeri og større ombygninger.
Programmet kan anvendes af ingeniører, arkitekter, konstruktører og øvrige personer med byggeteknisk indsigt

Tagkonstruktion og loft

·         Tagpap 2x0,8mm,
·         krydsfiner 22mm,
·         Flexibats 37  600mm med 2x 45x300 bjælkespær, afstand 955mm
·         Dampspærre 0,02mm
·         Krydsfiner 22 mm

U- værdi 0,07

Ydervæge

1.
·         Y108 cm mursten,
·         250mm murbat 37, 100mm
·         letbetonelement


U- værdi 0,10

2.
·         støbt beton 100mm
·         Murbats 37 250mm
·         Letbetonelement 100mm

U-værdi 0,14



Tærrendæk

·         4 mm epoqygulv
·         100 mm beton
·         400 mm Tærrænbats Erhver

U-værdi 0,08

Vindue og døre

Jeg valgt VELFAC 200 ENERGY serien vindue med, jeg har ikke fundet Uværdi, men jeg vil gøre det senere. Nu skriver jeg at  

U-værdi -1,38

Literaturliste

1.      http://bygningsreglementet.dk/
2.      https://www.youtube.com/watch?v=D11J9Hx0zLE
3.      М, Гаппоева, О. Перчи.— М.: Мир, 1995.— 192 с. —ISBN 5-03-002917-6.
4.      https://www.sanistaal.com/da/produkter/staal-og-metaller/metaller/aluminium/runde-aluminiumroer/c-205923/3179181/roer-rund-en-aw-60606063-t6-almg
5.      https://lavpristrae.dk/krydsfiner/2029-22mm-osb3-krydsfiner-t-tag-gulv-122x244cm.html
6.      http://www.icopal.dk/Produkter/Tagpap.aspx
7.      http://www.rockwool.dk/produkter/terranbatts-erhverv/
8.       https://www.sanistaal.com/da/produkter/staal-og-metaller/metaller/aluminium/runde-aluminiumroer/c-205923/3179181/roer-rund-en-aw-60606063-t6-almg
9.      https://lavpristrae.dk/krydsfiner/2029-22mm-osb3-krydsfiner-t-tag-gulv-122x244cm.html
10.  https://www.youtube.com/watch?v=6VyCiXb-8jg
http://energivinduer.dk/
http://www.rockwool.dk/vaerd-at-vide/bygningsreglement/projekttyper/nybyggeri/

[1] http://krav.byggeriogenergi.dk/u-vaerdi
[3] http://bygningsreglementet.dk/br15_03_id120/0/42
[4] http://www.rockwool.dk/teknisk-support/beregninger/energibereginger-energy-design/

Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

#3 Hvad der forstås ved

Image
#3 Hvad der forstås ved: • Energiramme Energirammen for boliger er det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand.  På  http://krav.byggeriogenergi.dk/energiramme der findes BR 18 værktøj • Lufttæthed Bygningsreglementets krav til lufttæthed er indført for at reducere energispild, når varm luft strømmer ud gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. I § 263 er der krav til lufttætheden, det er 1,0l/s pr M2 opvarmet areal ved en trykforskel på 50 pa. H vis der ikke bliver lavet trykprøvninger ved byggeriet skal der bebygges 1,5l/s pr m2 ved beregning af bygningens energibehov. Når der tales om tæthed, er det vigtigt at skelne mellem huset som helhed og husets klimaskærm (ydervægge, loft/tag, gulv). En bygning skal ventileres, og må derfor ikke være helt tæt. For at ventilationen fungerer optimalt, skal den dog kun ske gennem egnede ventilationskanaler og ikke gennem tilfældige utætheder i konstruktionen. Derfor
Read more

#4 Spørgsmål og svar om energi i BR18

Image
Spørgsmål og svar om energi i BR18 1: Hvad kan Vedvarende energi f.eks, være ? vedvarende energi,  naturlige energiformer, som kan udnyttes, samtidig med at de vedligeholder sig selv. De vigtigste er  vandkraft ,  vindenergi ,  solenergi  og energi fra biomasse. Også  geotermisk energi  (fra varmt grundvand) medregnes i reglen. Hertil kommer energien i tidevand og bølger, hvis udnyttelse foreløbig er på forsøgsstadiet. De vedvarende energiformer er med deres selvfornyende karakter radikalt forskellige fra og ses ofte i modsætning til kernekraft og de fossile energiformer som kul, olie og naturgas. http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Energi,_varme_og_k%C3%B8leteknik/Energiforsyning_og_-forbrug/vedvarende_energi Vedvarende energi anvendes især på fire områder: elproduktion,  fjernvarme,  transport og energiforsyning i afsides egne, hvor der ikke er nemt eller muligt at få forsyningslinjer ud. I modsætning til  fossile brændsler  som olie,  gas  og  ke
Read more

#8 Energiberegnings fejl og konsekvenser

Image
#8 Energiberegnings og projektering fejl og konsekvenser  eller hvorfor tættere på ækvator er pingviner mindre, men tættere på Antarktis bliver store og står mere tæt til hinanden? ækvator ---------------------------------------------------------------------> Antarktis Den uge  på teknisk designer HF2  arbejdede vi med beregningsprogram BE18,  Jeg synes at vi kan få  omkring 30% fejl med beregning energiramme, fordi der er mange vigtige faktorer, som  programmen ignorerer. For eksempel alle beregninger er baseret  på bygnings etageareal, men regner ikke ydervæggeareal og bygnings geometri . Der er en billede fra KNAUF arkiver, som viser 3 bygninger med  den samme volumen, men forskellige geometri. A-udvendig areal, V -volumen.  Figur 1. Figur 1 viser, hvor vigtigt er bygnings geometri. Fra energiefestivitets synspunkt en ideal bygnings arkitektur er en kugle eller en terning. Det er bedre hvis bygning er mere stor og mere  kompakt ( som pingviner i Antarktis )
Read more