#5 og #6

#5 og #6 

I den blog jeg vil optimere et enfamiliehus fra 1960'erne, så det bliver energirigtig og beregne u-værdier til 3 bygningsdele.

Fordele og ulemper ved huse fra 60'erne generelt.

Typehus i Århus fra 1960'erne

Fordele:

• Størrelse 120-150m2, op til 200m2
• Store vindue
• Lav pris
• Store glaspartier og dør ud mod have og terrasse
• Gulvet næsten i jordniveau, hvilket sikrer en tæt kontakt med omgivelserne og nem adgang til haven.
• Nemt at bygge om
• Tagkonstruktionen bæres af ydermurene, mens de indvendige vægge i mindre grad har en bærende funktion
• Indvendige vægge er hovedsageligt lette skillevægge, som ofte er bygget oven på det færdige gulv. 

Ulemper:

• Små rum
• Lav loftshøjde
• Lille køkken og bad
• Fejl og byggesjusk
• Nye materialer som fx gasbetonblokke var heller ikke af tilstrækkelig kvalitet på daværende tidspunkt.
• Stor varmetab.

https://www.bolius.dk/fordele-og-ulemper-ved-huse-fra-60erne-og-70erne-17894/

Konklusion: 

Selvom typehusene fra 1960'erne er blevet beskyldt for at være grimme, kedelige og i dårlig kvalitet, de har vist sig at være langt bedre end deres rygte. De er smækfyldt med muligheder og godt på vej mod en renæssance til at få et energirigtigt hus.

Jeg har valgt at forsøge, hvilke fordele og ulemper er ved at efterisolere 

1. Loft og tag 
2. 300 mm hulmur
3. Let konstruktion

Til min opgave har jeg valgt konstruktioner fra et lille typisk parcelhus på 108 m2 fra begyndelse af 60'erne, som er beskrevet i "Eksempelsamling om Energi".

1. Loft og tag

Loftet har spredt forskalling og gipsplader indvendigt og 1oo mm isolering. Jeg beregner U-værdi med Rockwool energy design.  Det viser U 0,39 W/m2K . 
Den mindstekrav i BR 18  til lof og tag er 0,2 W/m2K.

Derfor vil jeg tilføje 200 mm isolering, til de 100 mm som allerede eksistere.

Nu falder u-værdi til 0,13 W/m2K

!!! Der skal sikres en ordentlig ventilation af tagrummet, når der efterisoleres, og efterse eller udskift dampspærren på loftet.

2. 300 mm hulmur

Store delen af ydervægge er 300 mm hulmur isoleret med 75 mm batts i hulrum og 10 mm puds.

Jeg beregner U-værdi med Rockwool energy design.  Det viser U 0,56 W/m2K .

Mindstekrav i BR18  til ydervæge er 0,3 W/m2K.

Der er kun 7,5 cm hulrum mellem for- og bagmur. Derfor er det ikke tilstrækkeligt kun at hulmursisolere, når facaden tætnes. Man bør supplere med enten indvendig eller udvendig efterisolering af ydervæggene.

Hulmuren efterisoleres udvendig med 200 mm isolering og pudses.

Herved reduceres U-værdien til 0,14 W/m2K

3. Let ydervæg

Mod haven er ydervæggen en let konstruktion med udvendig bræddebeklaedning, indvendig forskalling og puds og isoleret med 7o mm isolering.
Jeg beregner U-værdi med Rockwool energy design.  Det viser U 0,68 W/m2K . 

Den mindstekrav i BR 18  til ydervægge er 0,3 W/m2K.

Ved den lette ydervæg nedtages den eksisterende bræddebeklædning, og der tilføjes ekstra 200 mm isolering. En ny udvendig beklædning opsættes. U-værdien for den lette ydervæg reduceres herved til 0,14 W/m2K

Fordele og ulemper med efterisolering

Fordele.

• Sænker varmeregningen markant
• Udleder mindre CO2
• Skaber et forbedret indeklima
• Undgår skimmelsvamp og råd
• Giver en forbedret lydisolering
• Skaber en merværdi i boligen
• Man undgår problemer med dampspærre, som bliver utæt og derved giver problemer med vækst af råd og svamp
• Isolering på den udvendige side er 30 procent mere energieffektiv end indvendig isolering
• Den eksisterende mur holdes varm og tør.
• Arbejdet kan foregå uden at påvirke de indvendige rum. Det vil sige, at du ikke behøver at rydde et rum inden og gøre rent bagefter.
• Boligarealet bliver ikke mindre.
• Radiatorer, stuk og lign. skal ikke flyttes eller fjernes.
• Elinstallationerne kan blive siddende.

Ulemper

• Det koster meget
• Hvis efterisoleringen ikke udføres byggeteknisk korrekt, kan der opstå problemer med fugt og kuldebroer, dvs. steder, der bliver kolde, fordi isoleringen ikke slutter tæt, eller der ingen isolering er.

Konklusion

Selvom efterisolering mangler store investering, man sparer på varmeregningen, får bedre indeklima med mindre temperatursvingingerne og uden træk, undgår skimmelsvamp og råd osv. , derfor synes jeg at efterisolering er effektiv og jeg foreslår at efterisolere huse fra 1960'erne, hvis det er muligt.